Danmark har enkelte godt bevarte teglovner fra middelalderen, og en av disse befinner seg i Vejle i Syd-Jylland. Den kalles Munkenes teglovn, da den trolig ble etablert for å skaffe tegl til Vejle kloster tidlig på 1300-tallet.

Klosteret ble opprettet ca. 1310 av av drosten Laurids Jonsen Panter. Han tilhørte dominikanerordnen, også kalt sortebrødremunkene pga. deres sorte kapper. Klostret lå i området nord for det nåværende rådhus i Vejle.

Klostret blev nedlagt i 1529 og eiendelene ble solgt til rikshoffmester Mogens Gøye. I 1531 ble bygningene overdratt til Vejle by. 

På en plakett på utsiden av teglovnen kan vi lese følgende:

Vejle Klosters teglovn på Lillebjerg

Omkring 1310 blev der grundlagt et Sortebrødrekloster i Vejle. Klosterets første bygninger var af træ, men i 1355 var der planer om at bygge en klosterkirke af mursten. Måske blev teglovnen anlagt på den tid.

I 1531 blev klosteret nedlagt, og i 1535 kom teglovnen i byens eje. Den blev kun lidt brugt i 1600-årene. Muligvis blev den restaureret i 1700-årenes slutning, men forfaldt så igjen.

I 1923 blev teglovnen genfundet og udgravet at Nationalmuseet. Borgerne i Vejle samlede derefter ind, så der kunne opføres en beskyttende bygning over ruinen. Denne bygning blev restaurert i 1983.

Der har i tidens løb ligget tre teglovne efter hinanden på Lillebjerg. Den ældste og den største fra 1300-årene var en kalk- og teglovn med tre indfyringshuller. Den yngste, som var den mindste, havde kun et indfyringshul. Resterne af denne ovn kan stadig ses i midten av ruinen.

I de ældste teglovne brændte man store "munkesten" på knap 30 cm i længden samt tagsten, de såkaldte "munke" og "nonner".

Ovnen blev opvarmet til mellom 900 og 1100 grader og kunne rumme 20-30.000 sten pr. brænding. En dyktig teglstryger kunne forme i hundredvis af teglsten om dagen.